En kærlighedshistorie

En kærlighedshistorie er fortællingen om Gerda og Ole.
Gerda kontaktede demenskonsulenten på mail. “Det er som om du taler til mig, om Oles demens i dine videoer, og du kender os slet ikke”

“Det er som om, jeg slet ikke kender Ole mere. Der er flyttet et monster ind i hans krop”. Gerda lyder trist i hendes stemme og fortsætter, “han har ingen situationsfornemmelse og siger lige hvad der passer ham. Det både til mig, til børnene og til hjemmeplejen.

Gerda begynder at græde, og fortæller hun føler sig alene og ensom. Alt hvad hun har gået og glædet sig til, når arbejdslivet sluttede – det forsvandt da Ole fik demens.

“Er det normalt for en dement at opføre sig så galt, at alt kun drejer sig om ham?”  Jeg lytter til Gerdas vejrtrækning, og ønskede jeg sad overfor hende, så jeg kunne fortælle, at Ole ikke har ændret sig for at genere Gerda, men sygdommen gør at Ole er blevet som Gerda oplever.

Gerdas mand Ole, har alzheimer ​

Ole har alzheimers, og Gerda følte nu, at hendes hverdag blev styret af det Ole havde behov for.
Hun så ikke sine veninder mere. Hun kom næsten aldrig i strikkeklubben eller gymnastik. Samtidig havde hun så dårlig samvittighed over for Ole, fordi hun ikke kunne tage sig godt nok af ham. Hun havde dårlig samvittighed overfor deres børn, som hun måtte bede om hjælp på tidspunkter, der sjældent passede dem. Og hun havde dårlig samvittighed over drømmen om et andet liv.

Gerda fortalte, ”demens gør ikke ondt på Ole mere. Demens gør ondt på mig”.

Følelsen af ensomhed sidder dybt i Gerda. For selvom hun er klar over hun selv har trukket sig fra sin vennekreds, så hører hun aldrig fra dem mere. Og selvom hendes børn gør hvad de kan for at hjælpe, så er det stadig hende der står tilbage når de tager hjem.

En Kærlighedshistorie

Gerda er nu medlem af demenskonsulenten, og har mit følgeskab med samtaler om Oles sygdom. Jeg hjælper Gerda med at gøre det trygt for Ole at glemme, og dermed øges Gerdas livskvalitet.

Det er som om Ole slet ikke har en demenssygdom, når der er besøg fra kommunen.

Gerda har flere gange været i kontakt med kommunen, og de har besøgt hende og Ole. Men når de kommer på besøg så ”opper” Ole sig. De kan ikke se Oles manglende færdigheder, at han har brug for mere hjælp end det Gerda kan give og rumme.

For det er Gerda, der står med både rodet efter spisetid og oprydningen efter køleskabet er blevet tømt, og indholdet flyttet ind i vitrinskabet i stuen. “Det værste er at stå med rengøringen efter toiletbesøget ikke gik, som det gjorde engang” fortæller Gerda.

Derfor kontaktede Gerda mig. Og gennem et forløb hos mig, har Gerda fået samtaler, hvor hun får værktøjer til at skabe overskud hos sig selv, redskaber til at rumme Ole i hverdagen, og hjælp til, hvordan hun kan få mere hjælp fra det kommunale til Ole. Gerda har også fået overskud til at komme i strikkeklubben igen.

I dag får Ole hjælp i eget hjem til personlig pleje af hjemmeplejen. Jeg har hjulpet Gerda med at lære værktøjer til at kunne kommunikere sine behov til kommunen. Hun har også lært, hvordan hun med simple redskaber kan ændre adfærd overfor Ole, når Ole har det værst. Og redskaber, der kan give hende roen tilbage, samt hjælpe hende og Ole med at gøre det trygt at glemme.

Nyhedsbrev

Får du stillet de rigtig spørgsmål til din demenskonsulent - og får du den rigtige hjælp?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få min tjekliste over ting, du skal bruge din demenskonsulent til + en lille bonus ❤️