Alzheimers demens – er det mon det samme som alzheimer og demens?
Mange siger alzheimers demens i samme sætning, jeg kan godt forstå det forvirre. Det burde ikke være sådan, for demens betyder “ude af sind”, og alzhemiers er en ud af ca 200 sygdomme, som føre til demens – “ude af sind”. Se for dig, at demens er en betegnelse for en række sygdomme i hjernen, som har betydning for din viden, tanker og bevisthed – dette kaldes for kognition. Alzheimer demens bruges i den daglige tale, måske mere for at præcisere at der er tale om en demenssygdom. I Danmark har ca 90.000 en demenssygdom, heraf er det cirka 60% som har alzheimers Billedet er lånt af alzheimerforeningen.
En pårørende skrev til mig og spurgte
hvorfor tales der aldrig om vaskulær demens, det er bare altid alzheimers.
Svaret er ganske kort – alzheimer er den demenssygdom der fylder mest – og alzheimer har derfor en højere status
Alzheimers demens er blevet et udtryk der bruges i flæg, i det hele taget så skrives der mest om alzheimers, så jeg må jo give den pårørende ret, alzheimers demens er blevet alle mands eje, uanset hvilken type demenssygdom der tales om. Det efterlader 40 % andre demens sygdomme uden status for mediernes interesse. At de ikke nævnes i medierne, behøver ikke betyde at de ikke findes – selvom det godt kan føles sådan.
199 andre sygdomme end alzheimers
Under paraplyen hænger der ca 200 forskellige demenssygdomme, alzheimers er de 60% og alene derfor har alzheimers større opmærksomhed, end de 199 andre sygdomme, der føre til demens. De mest kendte sygdomme er nævnt under paraplyen. De burde alle have samme status, selvom de ikke har samme rang i statistikken som alzheimers. For uanset hvilken demens sygdom en familie rammes af, så forandres livet for familien, og for nogen en radikal ændring, for andre en mindre ændring. Et liv med en demenssygdom er lige så forskellig som vi er uden.
Faktorer der påvirker, hvordan livet med en demenssygdom bliver
Der er faktorer som har indflydelse på, hvordan livet med demens vil forme sig. Faktorer som har sit udspring i måden livet er levet på, og hvem din nære er som person. Din næres livshistorie understøtter selvforståelse og identitet. Samtidig er kendskab til vaner gennem livet, vigtige at kende til for familien og de omsorgspersoner der skal hjælpe. Det handler også om oplevelser der følelsesmæssigt har påvirket din nære gennem sit liv, det kan være dødsfald(også kæledyr fra barndommen), skilsmisse, mobning i barndommen, ulykker, flytning fra egn til egn, oplevelsen af skole og uddannelse. Læs meget mere om livshistorier her https://videnscenterfordemens.dk/da/livshistorier
Hvad skal al den viden bruges til
Når din nære får en demenssygdom, vil din nære på et tidspunkt i sygdomsforløbet ikke længere huske fortællingen om sit eget liv. Identiteten forsvinder sammen med hukommelsen om livet der er levet, og hvem din nære har været gennem livet. Din nære vil få svært ved at forstå det der opleves nu, ikke kan sættes i relation til tidligere erfaringer. Derfor er det vigtigt at din familie og omsorgspersoner kender til faktorer der har påvirket livet.
Du kan læse meget mere om livshistorien, reminicens og få hjælp til at blive klogere på din næres demenssygdom her – https://demenskonsulenten.dk/videns-portal/
