Demens og udlængsel fra Plejehjem

Er langt mere end blot ”at kede sig bravt” eller at ”nuet opleves i fortiden”

I min sidste blog fortalte jeg om Jette med demens, og har udlængsel fra plejehjem, hun kom gående på cykelstien 3 km fra plejehjemmet. Kroppen var let foroverbøjet, i hendes venstre hånd holdte hun krampeagtigt

fast i hendes hvide dunjakke. Hun havde krøllet den sammen, måske for bedre at holde den fast. I hendes højre hånd havde hun en lille buket af grøftekantens blomster. Hendes hår var hvidt, ansigtet have brede kindben og de smukkeste blå øjne.

Buketten fra grøftekanten, plukket med kærlighed til de mennesker der giver hende omsorg, stod på mit køkkenbord i over en uge. Jettes sidste ord til mig var, ”når jeg giver blomster derinde, smider de dem ud, det har jeg selv set”.

I september 2021 forlod Ingvar endnu engang plejecenteret i den fynske by, hvor han boede. En hundelufter havde fundet ham i perlegruset under en hæk

kilde: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-09-12-dement-fundet-frysende-under-haek-af-hundelufter-familie-foeler-sig-svigtet

Plejecentrets personale vidste godt, at Jette og dengang Ingvar var væk, gået en tur, eller forvildet sig væk. Jette og dengang Ingvar var gået, havde forladt deres trykke hjem. Ingvar havde gps på, som ingen tog handling på.

Lad mig brede en anden side af demens og udlængsel fra plejehjem ud for dig.

Kontrol og overblik mistes

Mennesker med demens har svært ved at kontrollere hvad der sker omkring dem. Ansigter kommer og Ansigter forsvinder. Det værste er, at Ansigter stiller spørgsmål, og hele tiden skal den demensramte fortælle, alt det de ikke husker.

Overblik og det at føle at have kontrol forsvinder sammen med demenssygdommen, men tankeprocesser forbliver som de hele tiden har været. Det betyder at demensramte ikke holder op med at opleve ting, blot fordi de ikke kan huske dem, eller fortælle om dem bagefter.

Kropssprog og stemninger

Oplevelsen af stemninger og aflæsning af kropssprog er intakte.

Jeg kan derfor ikke komme uden om at mennesker med demens ikke blot forvilder sig ud, måske de vælger at forlade en stemning og kropssprog som ikke føles rart at være i.

Jeg var engang demensfagligleder på et plejehjem, klokken var 7 og to af beboerene var allerede oppe. De gik frem og tilbage på gangen foran mit kontor. De var stadig i nattøj og havde brug for hjælp til at komme godt i gang med dagen.

På kontoret mødte et personale ind, hun satte sig med en ”cafe to go” og et stykke brød med ost. Uden tanke om klokken begyndte hun at indtage hendes kaffe. Jeg sagde ”klokken er 7 og vi har allerede beboere oppe der er klar til dagen”, hun kiggede ikke engang på mig, svarede blot ”de må vente til jeg har drukket min kaffe”.

Stemningen var allerede inden k

l. 7 mærket af en personale, der hellere ville hende selv end de beboere der var stået op.

Stemninger lagre sig i følehukommelsen, (se video i pårørende-netværket om følehukommelsen), og sætter gang i de adfærdsmønstre vi har med os fra tidligere i livet. Forestil dig at blive mødt af en personale der hellere vil have sin kaffe, frem for at hjælpe dig på toilettet, og du må derfor endnu engang lade vandet i bleen. Det er en ubehagelig følelse.

I en avis kan der lige nu læses om en medarbejderflugt fra et plejecenter i Frederikssund – ikke en enkelt medarbejder, men hele 10 medarbejdere på samme tid. Hvad det gør ved beboerne på plejecentret skrives der ikke om. Pårørende til beboerne nævnes heller ikke.

Stemningen sættes også af de andre beboere, vi må huske at vores nære på Plejehjem, ikke selv har valgt deres naboer. Vi mennesker er ikke et match til alle, på plejehjemmet er der blot ikke muligheder for at vælge nogen fra.

I en del år har vi talt om afmagtsfølelse hos personalet. Det er tid vi taler om stemningen beboerne oplever, og hvad det gør ved beboerne og deres pårørende.

Hvorfor går Jette?

Jette går fra hendes plejehjem på grund af en følelse hun har, måske keder hun sig bravt, måske oplever hun nuet i fortiden.

Måske er Jette påvirket af kropssprog og stemninger på plejehjemmet. Forestil dig hvordan det må føles, at plukke en buket af grøftekantens blomster, for at give den til en personale, der høfligt siger tak, for så bagefter at smide blomsterne i en skraldespand.

”Når jeg giver blomster derinde, smider de dem ud, det har jeg selv set” Citat Jette.

Hvad tænker du? Hvorfor går Jette? 

Her du endnu ikke læst første del om udlængsel, så kan du gøre det her https://demenskonsulenten.dk/udlaengsel/

Nyhedsbrev

Får du stillet de rigtig spørgsmål til din demenskonsulent - og får du den rigtige hjælp?

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få min tjekliste over ting, du skal bruge din demenskonsulent til + en lille bonus ❤️