Erindringsdans®

Erindringsdans® er et koncept, der blev udviklet i 2007 af Susanne Rishøj, og som fortrinsvis er målrettet ældre med svær demenssygdom på plejehjem. Konceptet består af otte dansesessioner af en time og et afdansningsbal. Forinden gives undervisning i demens og kommunikative redskaber til dansepartnerne: Personale, pårørende og frivillige.

Erindringsdans bygger på reminiscenstanken. Formålet er således ikke at lære at danse, men – ved at lytte til kendt musik og se andre danse – at få minderne frem og blive motiveret til selv at deltage i dansen.

Forskning på området viser, at dans blandt andet styrker sociale relationer, understøtter motorik og balance, samt at sange og melodier kan genkalde minder, tidligere bevægemønstre og skabe glæde for både beboere, medarbejdere og pårørende. Læs mere om hvorledes dans kan styrke mennesker fysisk, psykisk og socialt: Sammenfatning af evidens: Annette Johannesen, 2014

I sommeren 2016 blev der uddannet 600 Erindringsdansinstruktører og etableret Erindringsdans® i over halvdelen af Danmarks kommuner i et projektsamarbejde med Alzheimerforeningen og med økonomisk støtte fra “A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal”. Du kan læse mere om projektet på http://www.alzheimer.dk/erindringsdans-demente og også læse rapporten, der redegør for resultaterne: http://www.alzheimer.dk/

I projektet for 2017 er der nu mulighed for at ansøge om deltagelse: http://www.alzheimer.dk/ansoeg-om-erindringsdans 

Navnet Erindringsdans® er i 2010 registreret i Patent- og Varemærkestyrelsen: VR 2010 02949.

Erindringsdans® i medierne

 ARTIKLER

Siden 2007 er der skrevet mere end 400 forskellige omtaler af Erindringsdans® i dagspresse, lokalaviser, magasiner, fag- og ugeblade.

TV-INDSLAG

Erindringsdans er løbende blevet nævnt på TV med reportager fra flere steder i landet. Nogle af indslagene kan du se her:

21.11.12 – TV2 Østjylland – Syddjurs
http://www.tv2oj.dk/artikel/140344:Syddjurs–Danser-minder-frem

10.03.15 – TV2 Østjylland – Gødvad
http://www.tv2østjylland.dk/node/55114

07.10.15 – TV Midtvest  – Struer
http://www.tvmidtvest.dk/video/klip/erindringsdans#player

28.01.16 – DR Nyheder
http://www.dr.dk/nyheder/indland/video-dans-vaekker-minder-hos-demente

31.03.17 – TV2 Nord
http://nyheder.tv2.dk/lokalt/2017-03-31-demente-danser-sig-tilbage-til-de-gode-gamle-dage

FILM

I samarbejde med Storyboard Productions er der produceret informationsmateriale på dvd: ”Erindringsdans. Kroppen husker, når hjernen glemmer”. Filmen kan købes hos Alzheimerforeningen: http://alzheimershop.dk/p/dvd-film-erindringsdans/

Få et indtryk af Erindringsdans® i filmen ”Kom, lad os danse” fra plejecentret Bomiparken på Amager. Filmen beskriver et ægtepar, som vi følger hele vejen fra danseforberedelserne til samværet i dansen med andre beboere og medarbejderne. Du kan se filmen her: https://www.youtube.com/watch?v=ZEVmAGtWvfM 

Filmen er produceret i samarbejde med Bullitt Film, Alken Film, Bomiparken og Ældresagen efter idé af Mette Christensen, Bomiparken. Instruktør: Michael Schmidt. Producer: Vibeke Vogel, 2014. 

Dansens dag i Svendborg

Over 150 Erindringsdansere var samlet i Svendborg på Dansens Dag d. 29. april 2016. Se klippet om arrangementet fra TV2/FYN: tv2fyn.dk/artikel/en-svingom-faar-demente-til-huske 

X